Dit EU
I serien EU i Krig og Kærlighed følger vi Amir og Mathias, som på hver deres måde, har mærket, hvordan Danmarks og EU’s regler for migration og asyl kan ændre tilværelsen i Danmark.
Det er fortællingen om den forelskede og flytningens svære rejse ind bag EU og Danmarks lukkede grænser. Mathias fra Danmark, forelsker sig i latinamerikanske Li på en studietur til Nicaragua. De gifter sig, men da Li er under 24 år, bliver de tvunget til at flytte til Sverige og forsøger at komme tilbage til Danmark med EU’s mere lempelige regler for fri bevægelighed. Sideløbende følger vi Amir på 28 år, som er en flytning fra Iran. Hans lange vej som illegal gennem Europa, fører ham til sidst til Danmark.
Gennem fire afsnit følger vi hvordan EU åbner grænserne for egne borgere, mens de samme grænser holder dem ude, der står på den anden side. Tag med på en følelsesladet rejse til ”EU’s grænseland”.
Podcasten er produceret af Maria Mortensen, Didier Larsen, Linea Kornum Rask og Camilla Presutti Witt.
Musiken er komponeret af Lucas Forchammer.
Du kan høre første afsnit af EU i Krig og Kærlighed med Amir og Mathias her.
Oversættelse af Amirs historie
Jeg tog til Istanbul. Der var virkelig mange iranere der boede der, de fleste under jorden. De sagde ’Du skal tage til Grækenland, for hvis politiet anholder dig i Tyrkiet bliver du deporteret til Iran, da det er nabolandet. Hvis du tager til Grækenland er der ikke nogen deportering, det er lidt mere et europæisk land og det vil være mere sikkert for dig. Jeg tog til Grækenland.
Jeg vandrede næsten en hel dag gennem bjergene for at krydse grænsen. Da jeg kom ind til byen, arresterede politiet mig. Jeg var i fængsel i seks dage. Betjenten, hos hvem jeg skulle søge asyl, spurgte mig hvor jeg var fra. Jeg fortalte ham, at jeg var fra Iran. Så sagde han, for han var en smule flink ved mig, ’lad være med at sige at du er fra Iran, hvis du siger, du er fra Iran ryger du i fængsel i seks måneder, men hvis du siger, du er fra Afghanistan, er du fri efter seks dage’. Jeg sagde, okay, bare gøre hvad der er bedst, og så sagde han ’okay, du er fra Afghanistan’. Det har siden været et problem for mig, når jeg har skullet søge asyl, for så har de ikke troet på at jeg er fra Iran, da der det første sted mit fingeraftryk er registreret, står at jeg er fra Afghanistan.
Jeg boede på gaden i næsten 2 måneder, og i nogle små lejligheder. Det var ret forfærdeligt. Uden noget tæppe eller sovepose. Men det var sommer og ret varmt, så det var muligt at leve på den måde, i parkerne. Der er rigtig mange folk der lever sådan, hvis man tager ud i parkerne kan man se rigtig mange mennesker der sover i parkerne. Da jeg så det, så begyndte jeg også at gøre sådan. Der var en kirke, som delte gratis mad ud, og der var næste to-tre hundrede mennesker i kø hver dag.
I Grækenland er der rigtig mange immigranter der gerne vil rejse til Europa og andre lande. Jeg blev næsten en berømthed i Grækenland, alle kendte mig. Jeg arbejdede rigtig meget, med at sælge pas. Hvis der var nogen der ville sælge et pas, solgte de det til mig, så jeg kunne sælge det. Fordi alle kom til mig for at købe pas. Jeg havde næsten 1000 pas fra hele verden.
Jeg havde et godt liv efterfølgende. Jeg havde et hus, en bil og lærte en masse at kende i Grækenland. Men efter 3 år blev jeg træt af det. Det var for farligt. Næsten alle mine venner var blevet anholdt. Jeg var i fængsel i næsten 6-7 måneder i alt. Altså sådan 3 dage, 5 dage, en måned, 12 dage.
Da jeg var i fængsel 12 dage, det var så forfærdeligt. Rigtig mange mennesker på lidt plads og det lugtede forfærdeligt. Vi fik ikke rigtigt noget mad eller noget. Og toilettet lugtede så dårligt fordi det var et plastictoilet. Det var bare forfærdeligt. Jeg græd næsten halvdelen af tiden. Det var så slemt.
