Dit EU
Når jeg cykler til undervisning eller til mit arbejde, tænker jeg sjældent over, hvordan min hverdag er påvirket af det der EU. Jeg tænker heller ikke på, hvordan universiteterne blot er små brikker i et større uddannelsessystem. Men hvis vi ser nærmere på de sidste 15 års udvikling af universiteterne, står det lidt klarere, hvor stor magt EU egentlig har.
LÆS OGSÅ: EU’s betydning for dig
I 1999 indgik EU’s medlemslande en aftale kaldet Bologna-processen. Målet var dengang at gøre det lettere for studerende at skifte mellem universiteter og på den måde at studere i udlandet.
Dit-EU.dk har talt med Dorte Salskov-Iversen, der er ekspert i Bologna-processen og leder af afdelingen Interkulturel Kommunikation og Ledelse på CBS for at komme tættere på, hvilken betydning EU har haft for vores uddannelsessystem. Ifølge Dorte Salskov-Iversen har Bologna-processen i den grad været med til at sætte dagsordenen for det danske uddannelsessystem.
”Hvis man tager et helikopterperspektiv, har Danmark jo helt klart været et af de EU-lande, som har ladet sig inspirere så meget, så vi relativt hurtigt blev absolut duks i forhold til at tage nogle af kerneprincipperne til os.”
Et af de oprindelige formål med Bologna-processen var at dele uddannelserne op i bidder og at skabe nogle overskuelige cyklusser på universiteterne, så der blev en opdelt bachelor-, kandidat- og ph.d.-grad. Tidligere var det knap så nemt at rejse mellem de forskellige universiteter.
”Man så aldrig et eksamensbevis før 6-7-8 år efter studiestart. Det var jo ikke muligt på samme måde at læse i udlandet eller skifte universitet i Danmark, fordi det var svært at finde ud af, hvor de studerende egentlig var henne i deres uddannelse.”
Dorte Salskov-Iversen mener, at Bologna-processen har gjort det nemmere for studerende at studere på tværs af grænser.
”Det er bare nemmere at få folk ind og ud, når universiteterne forstår niveauet. Med Bologna-processen er vi på en helt anden måde blevet en del af det globale uddannelsessystem.”
Bologna i andedammen
Bologna-processen har ikke kun haft betydning for studerende, der gerne vil læse på tværs af landets grænser.
”Hvis man kigger på den hjemlige danske andedam og på, hvordan de danske universiteter behandler hinanden og studerende fra forskellige universiteter, ved man også, at vi har lært noget i forhold til at skabe bedre mobilitet mellem hinanden.”
Inspirationen til Bologna-processen kom fra flere anglo-saksiske lande uden for, der var langt forud for europæiske lande med at tiltrække internationale studerende. Det skyldtes primært deres opdeling af de forskellige grader. Dorte Salskov-Iversen er positivt stemt over udviklingen og fremhæver, at vi med Bologna-processen kan lære af forskellige kulturer.
”Det handler meget om, at vi via det videregående uddannelsessystem vil sikre, at vi kan nyde gavn af den diversitet, de forskellige ekspertiser og styrker, vi har på tværs af Europa,” siger Dorte Salskov-Iversen.
Mål for 2020
Selvom mange studerende nu har mulighed for at studere på tværs af grænser, er der stadig en del at arbejde på. Dorte Salskov-Iversen mener, at universiteterne i EU-landene skal arbejde videre med mentaliteten – altså opfattelsen af de andre universiteter.
”Hvordan sikrer vi så, at når studerende fra universitet A gerne vil fortsætte på universitet B, at universitetet ikke bare kigger på den studerendes papirer og siger ’øh det kan godt være, at du har en bacheloruddannelse fra det universitet, og vi kan da også se, at det ser ud som om, at det er samme fag. Du har desværre ikke læst præcis det pensum, vi læser her. Vi kan ikke anerkende dine kvaliteter, så vi kan ikke optage dig’.”
Den problematik er kendt, når udvekslingsstuderende skal søge merit for fag fra udlandet.
Dorte Salskov-Iversen forklarer, at det handler om manglende anerkendelse, og at man skal arbejde med ikke at se så pensumnært. I stedet skal man se på, hvad man har lært:
”Vi skal hæve os lidt op over og se, om den studerende har udviklet de kompetencer og den mere generelle viden, som måske ikke er specifikt skabt i nogle bestemte artikler, journals og aktiviteter, som fuldstændig afspejler, hvad vi har herhjemme. Vi skal se, at den studerende alt i alt har det, der skal til. Det handler om at tænke i learning outcomes, snarere end hvad man har lavet. Det er sindssygt vigtigt.”
Første fase af Bologna-processen er overstået, men Bologna-processen fortsætter arbejdet frem til 2020.
”Den helt store opgave er selvfølgelig at skabe endnu bedre betingelser, at europæiske studerende også har appetit på at opleves som attraktive, hvis de rejser udenfor Europa, og at europæiske universiteter opleves som attraktive for studerende udenfor Europa,” forklarer Dorte Salskov-Iversen.
Fremtidens kamp
På trods af de mange fordele for unge danskere, kan Bologna-processen også være med til at skabe økonomiske udfordringer for Danmark.
”Det er uomtvisteligt, at det skaber nogle udfordringer for den danske velfærdsstat. Det er svært at forklare politisk, hvorfor den danske stat skal betale SU til borgere, som kommer fra andre lande i en kortere periode,” siger Dorte Salskov-Iversen og uddyber:
”Helt overordnet er der på mange fronter en diskussion af, hvordan man kan fremtidssikre noget, der ligner en velfærdsstat i globaliseringens tidsalder. Den danske velfærdsstats økonomiske kredsløb er udfordret, fordi det ikke er et lukket kredsløb.”
Bologna-processen påvirker derfor ikke blot universiteternes struktur, men også velfærdsstaten.
