Lær din parlamentariker at kende – Rina Ronja Kari
Foto: Aage Christensen

Lær din parlamentariker at kende – Rina Ronja Kari

Rina Ronja Kari, 29 år, Spidskandidat fra Folkebevægelsen mod EU           

Fokus: Ud af EU – Nyt samarbejde i EFTA – Initiativer mod social dumping – Beskyttelse mod kemikalier

Hvilken betydning vil din politik i EU have for unges hverdag?
Først og fremmest kæmper jeg for, at EU skal holde op med at blande sig i vores økonomiske politik. Vi er nødt til at genvinde retten til at bestemme, hvordan vores økonomiske politik skal være, og vi er især nødt til at give plads til, at de unge også kan komme på arbejdsmarkedet. Derudover kæmper jeg for, at vi får lov til at opstille nogle barrierer for social dumping. Og det er ikke barrierer, for at andre folk kommer til Danmark og arbejder. Det er at sikre, at vi har et system, hvor vi alle arbejder på lige løn og lige vilkår. Selvfølgelig afhængig af kvalifikationer. Ligegyldigt hvem man er, skal man have de samme rettigheder. Det, synes jeg, i virkeligheden er et ret grundlæggende princip.

Jeg synes også, det er vigtigt, at vi har mulighed for at vælge nogle politikere i Folketinget, der faktisk kan vedtage og beskytte os og vores børn imod kemikalier. Det har vi ikke i dag.

Hvad gør jeres politik unik?
Jeg mener, at en væsentlig del af de problemer, vi har i dag, kommer fra det indre marked. Og derfor ønsker jeg ikke bare, at vi skal gøre EU mindre, men at vi skal melde os helt ud af EU. Når jeg stiller et forslag i parlamentet. For eksempel når jeg ønsker at bekæmpe social dumping, så er jeg klar til at sige, at vi må melde os helt ud, hvis det ikke lykkes at lave nogle foranstaltninger imod social dumping.

De andre partier forsøger at reparere på et system, der ikke virker. Men jeg er faktisk klar til at tage konsekvensen. Og så skal vi selvfølgelig have et andet samarbejde. Det er ikke, fordi jeg er ude i, at vi skal isolere os. Jeg er heller ikke specielt hooked på grænsebomme. Men jeg tror ikke på, at man kan reformere det system, som skaber så store problemer.

Men hvor realistisk er det, at man kan melde sig helt ud?
Det er i virkeligheden rimelig realistisk. I dag ville det være svært at overbevise Folketinget om, at vi skal have en folkeafstemning om EU-medlemskabet. Men i takt med at konsekvenserne af medlemskabet går op for flere og flere borgere i Danmark, så tror jeg også, at det bliver muligt at presse Folketinget til en folkeafstemning, og at befolkningen faktisk vil være lydhøre over for de alternativer, der er til EU.

Hvad forestiller I jer som alternativ?
For det første skal vi gå ind i det, der hedder EFTA. Det er en samarbejdskommission i Europa, som gør, at man vil kunne fortsætte med at handle og rejse på tværs af landene. Og studere i de andre lande. Vi skal fastholde nogle af de grundlæggende rettigheder som borgere. Det giver mulighed for at samarbejde på de områder, hvor vi synes, at det giver mening. Derudover synes jeg, vi trænger til at styrke Europarådet. Det har en hel del flere medlemmer, end EU har, og det fokuserer meget på menneskerettigheder. Det har vi brug for at arbejde målrettet med, da vi er udfordret på menneskerettigheder.

Nu har du jo været medlem af parlamentet siden 5. februar. Hvordan spiller din alder ind i dit arbejde?
For det første består parlamentet for det meste af let midaldrende mænd. De ligner hinanden i sorte jakkesæt, og det er en meget ensformig masse.

Hvis der skal være en folkelig repræsentation, mener jeg, at der også skal være kvinder og yngre mennesker. Der kan jeg repræsentere en helt anden del af befolkningen end mange af de andre kandidater til parlamentet. I det daglige betyder det ikke så meget. I parlamentet har man rimelig stor respekt for hinanden, uanset hvor gammel man er. Men jeg kan mærke, at jeg med barn har en familie, der skal hænge sammen på en anden måde, end når man er 50 år gammel. Det giver nogle andre udfordringer. Men også noget mere direkte kontakt til daginstitutionerne i Danmark, som jeg tror, man kan glemme, når man ikke har haft børn i daginstitution i mange år. Derudover tror jeg, det er meget sundt, at politikerne kan huske, hvordan det var at være studerende, fordi man har en anden indstilling, når man har haft fuldtidsarbejde i mange år.

 

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*