Det der Europa-Parlamentsvalg

Har du også undret dig over, hvordan det der Europa-Parlamentsvalg fungerer? Hvis ja, ja så er du slet ikke den eneste! For hvordan adskiller fx valgprocessen sig fra et folketingsvalg? Har partierne også spidskandidater? Og hvilke emner bliver mon særligt hotte i denne omgang? Det har vi spurgt to EU eksperter om for at blive lidt klogere på sagen.

EP-valget foregår rent praktisk sådan, at man går til et valgsted, hvor man får overrakt en stemmeseddel. Man har én stemme, som man enten giver et af partierne eller en af kandidaterne. Denne procedure er forskellig fra land til land.

”I Danmark har man én stemme, men i Irland fungerer det sådan, at man nummerer partierne, efter hvor godt man synes om dem,” forklarer Christoph Arndt.

EP-valg vs. folketingsvalg

Yosef Bhatti forklarer, at Europa-Parlamentsvalget også adskiller sig fra et folketingsvalg:

”Hele Danmark fungerer som en stor valgkreds, hvor vi skal vælge 13 kandidater. Mandaterne bliver sådan set bare fordelt til partierne proportionalt i forhold til deres størrelse.

Det er jo lidt interessant i forhold til andre valg, at hele landet er en valgkreds. Det betyder, at alle uanset, hvor de bor, kan stemme på de samme politikere.”

Ved folketingsvalg har partierne en rækkefølge forskellige steder i landet. Der er ti store kredse, hvor kandidaterne kan stille op.

”Så hvis for eksempel Helle Thorning stiller op et sted, kan man ikke stemme på hende de ni andre steder. Men til EP-valget kan alle for eksempel stemme på eksempelvis Jeppe Kofod. Og derfor bliver det personlige stemmeantal også meget større. For eksempel fik Poul Nyrup 400.000 stemmer ved EP-valget i 2004, og det kan ikke ske til et folketingsvalg,” forklarer Yosef Bhatti.

Ligesom til et folketingsvalg stiller de fleste partier op sideordnet.

”Partierne har en rækkefølge, men det er de personlige stemmer, der afgør, hvem der kommer ind,” siger Yosef Bhatti og fortsætter:

”Partierne signalerer noget, når de laver en bestemt rækkefølge. Når Morten Messerschmidt er nummer et på Dansk Folkepartis liste, er det klart, at de satser mest på ham. Men skulle der være nogen andre, der får flere stemmer, kommer de ind i stedet for ham.”

Hot stuff

Rent praktisk er der altså både nogle forskelle og nogle ligheder mellem et folketingsvalg og et EP-valg. Det gælder også valgets temaer. Vi har bedt Christoph Arndt og Yosef Bhatti om at give nogle bud på, hvilke emner der især vil komme i fokus.

De forudsiger begge to, at velfærdsturisme vil blive et stort tema. Christoph Arndt mener, at velfærdsturismen til Danmark, der for tiden er på mediernes dagsorden, kan betyde, at Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU, som begge er EU-skeptiske, vil få et stærkt valg:

”Det kan mobilisere vælgere, der er utilfredse med, hvordan EU håndterer sådanne sager. Det vækker nogle følelser, hvis folk uden at have indbetalt en enkelt krone i skat får ret til sådanne ydelser. Det, kan man godt sige, er EU’s skyld.”

Yosef Bhatti mener, at et andet ’varmt emne’ kan blive finansregulering. Han forudser også, at afstemningen til patentdomstolen, der ligger samme dag som EP-valget, vil få betydning.

Yosef Bhatti forklarer, at hvis patentdomstolsvalget påvirker EP-valget, bliver det en fordel for nej-partierne, fordi folk kommer til at tænke over, hvor meget EU vi skal have.

”Det kan måske mobilisere nogle EU-skeptikere, der ellers ikke ville have stemt.”